Nudge, nudge

Et nudge, kan bedst beskrives som et kærligt puf, der leder os i den rigtige retning. Som når nogen forsigtigt giver dig en albue i siden, for at indikere at `det er din tur´ eller når supermarkedet vælger at lægge gulerødder, frem for slik, frem ved kassen. Det er et lille kærligt skub, som ledes os til at gøre det, som vi godt ved er bedste for os selv (og for samfundet), som at spise sundt eller dyrke mere motion, men som vi alligevel ikke får gjort. Nudge er derfor et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger.

Selve begrebet nudge, er der som sådan ikke noget nyt i, så hvorfor tales der så, så meget om det?

Moderne adfærdsforskning har afdækket, at størstedelen af vores adfærd ofte adskiller sig væsentligt fra vores gode og velbegrundede intentioner. Med andre ord, handler mennesker sjældent rationelt, men derimod som … mennesker.

Det betyder, at vi indimellem opfører os irrationelt, og at vi er sociale væsener, som påvirkes af vaner, normer og relationer til andre i vores beslutninger. Vi handler ikke blot for at maksimere vores egen ’nytte’. Det betyder i en bredere forstand, at vores adfærd afhænger af den kontekst, som vi befinder os i.

 NudgeFlue

Et godt eksempel på nudge er fluen i toilettet, der skal hjælpe mænd til at indstille sigtekornet korrekt, og dermed spare en masse rengøring.

Gynge

Bjarke Ingels og Tryghedsgruppen giver et nudge for mere motion i denne reklame

 Piano-stairs-nudge

Mange har allerede set videoen, hvor nogle trapper laves om til at klaver. Dette er også et fint eksempel på nudging. Der findes dog også argumenter for, hvorfor dette ikke er et nudge. Dette kan læses her

Begrebet `nudge´ eller `nudging´ dækker over ideen om at bruge denne indsigt til at fremme en hensigtsmæssig adfærd uden yderligere brug af regulering eller incitamenter. Og det nye består netop i, at begrebet i stigende grad bruges politisk og tænkes ind som et supplement til at regulere vores adfærd. Ved at indarbejde nudges og den viden vi har om, hvad der får mennesker til at ændre adfærd, har vi derfor rig mulighed for at nytænke en lang række design og serviceydelser – til gavn for os alle.

Nudgingspor

I mange år har filosofien `vi kan selv´ været den dominerende. Tanken om det frie og selvbestemmende individ er blevet en del af normalforståelsen og børn helt ned til førskolealderen er blevet erklæret kompetente og i stand til at italesætte egen læring og udvikling. Denne filosofi er i de sidste år blevet udfordret af en række psykologer og adfærdsøkonomer.

Udfordringen udspringer af en række undersøgelser, som påviser, at vi sjældent vælger optimalt i forhold til vores egne ønsker og behov. I supermarkedet køber vi det, som står forrest i stedet for det, som er sundest. Vi sidder ned meget af dagen og fjernsynet har, i de fleste hjem, stadig en central plads midt i stuen.

Dette får forskerne til at konkludere, at vi som mennesker ikke tænker ret meget over vores egne valg og handling. De fleste af vores valg og handlinger kører på autopilot og vi handler mere eller mindre ubevidst efter dem.

Essensen af nudging er derfor at tage højde for vores manglefulde biologi og fornuft og lede i den rigtige retning ved hjælp af små tricks. Det er at gøre livet lettere for os alle. Og frem for at tackle udfordringerne med regler og advarsler, er ideen at indrette samfundet ud fra det kendskab vi har til vores præferencer, vores mangler og svagheder, uden at give afkald på vores frihed til at vælge at gøre tingene anderledes. På den måde kan vi hjælpes på vej til at træffe de rigtige valg for os selv.

NudgeElefant-cover

Illustrationen af elefantmoren, der kærligt skubber elefant-ungen viser essensen af nudging. Det handler om at skubbe hinanden i den rigtige retning.

Har du selv nogle eksempler på nudges?

 

No responses yet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *