Hvorfor afvises gode ideer?

”Det er en virkelig god ide! … – men den bliver nok ikke til noget”. Vi har sikkert alle hørt det, eller tænkt det. Men har vi også spurgt ”Hvorfor gør den så ikke det?”

Der findes rigtig mange gode ideer, som aldrig bliver til mere … end netop, en ide. Nogle kommer aldring `ud af hovedet´, andre går i glemmebogen og mange bliver bare ikke til noget, fordi det viser sig, at de er for komplekse at udføre eller ikke holder vand.

Hvad kendetegner en god ide?

Selvom ideer kommer fra vidt forskellige steder og ikke som sådan kan sammenlignes, så er der alligevel to punkter, som kendetegner stort set alle gode ideer og som netop gør dem gode.

1. De indeholder noget nyt
2. De har brugbare muligheder

Men så snart dette er sagt, så en ny ide også lig med noget ukendt. Og der ligger i den menneskelige bias, at vi bruger det kendte til at validere, hvorvidt det nye er en god ide og er denne – nye ide – for forskellig fra det vi kender, så kan vi ikke se mulighederne i den.

David Burkus forklarer på en meget medrivende måde, hvorfor gode ideer så ofte afvises.

David Burkus præsenterer også en mulig løsning hertil. Han taler om, at vi alle er bærere af denne bias – som gør, at vi holder det nye op imod det kendte. David Burkus mener derfor, at vi skal gøre op med os selv om, om vi hænger fast i den gamle på bekostning af det nye? Vi skal altså, med andre ord, stille spørgsmål til os selv om, hvorvidt vi afviser en ide, blot fordi den er ny. Om det bunder i, at vi ikke kan se ud over det, som vi er vant til.

Og selv om dette lyder lige til eller som en naturlig reaktion på nye muligheder – så er det langt fra tilfældet. Hverken når der er tale om nye ideer, forandringer i livet eller på en anbejdsplads, politiske tiltag eller andre forhold, som på den ene eller anden måde influerer på vores ellers så normale (og trygge) måde at gøre tingene på.

Den gode ide – hvor kommer den fra?

I forlængelse heraf, er det interessant at kigge nærmere på, hvor de gode ideer så kommer fra. Steven Johnson har forsket i området i mange år og har lavet en lille, sjov og illustrativ video omkrig emnet.

Ideer starter normalt som en intuitiv fornemmelse – og det tager tid for ideen at gro og udvikle sig. Det er ikke unormalt, at en ide kan være et år, tre år eller endda tyve år undervejs førend den pludselig giver mening og bliver brugbar.

Oftest er det først i mødet med en anden(s) ide, at der for alvor sker noget, da gode ideer netop opstår i kollisionen mellem to eller flere små ideer, som tilsammen skaber noget større.

Et glimrende eksempel på dette er World Wide Web, hvor vi alle har ført flere historier om, at nogle mennesker i internettes spæde start, har omtalt fænomenet som en døgnflue. Walt Disneys forlystelsespark, er et andet eksempel på en ide, som var længe undervejs. Ideen blev efter sigende afvist af knap 100 banker, der ikke kunne se meningen med at lave endnu ”et Tivoli”, inden ideen til sidst blev grebet af en, som kunne se mulighederne i parken.

En god ide, skal altså møde en anden ide – og så skal den samtidig ramme en tid, som er klar til at tage imod dem. Det er netop sådanne tiltag flere kommuner og virksomheder forsøger at fremme ved at arbejde ud fra co-creative processer og med deltagerinddragelse.

Netværket – ideernes spredningskanal

Og her bliver netværket (the connectivity), en vigtig del og en central medspiller. Et netværk åbner nemlig op for muligheden for at give mennesker nye `fornemmelser´. Fornemmelser, som de så kan bruge til at udvikle og skabe noget nyt og nye ideer. Igennem netværk, er det muligt at dele og udvikle (share and grow), egne ideer med andre, som har lignende ideer. Det nytter det ikke noget her at være bange for, at andre vil stjæle ens ideer eller skabe noget bedre. For idet andre skaber noget nyt, får du også ny inspiration og på den måde betinger delingsforholdene hinanden. Det skal ses som en investering, som både gavner dig selv og dit netværk. Omvendt vil en ide, som ikke deles, have dårligere udviklingsmuligheder og en alt for lang udviklingstid, så andre, meget vel, vil nå at få og udvikle ideen i mellemtiden – bare uden dig.

Der skal altså skabes et sted, hvor ideer får mulighed for at mingle, at blive afprøvet, at blive delt og skabt. Og netværk besidder netop evnen til at åbne op for muligheden for at låne, kombinere og finde der, vi selv mangler. Vi skal bare turde dele og altså selv deltage aktivt i vores netværk.

Som David Burkus meget passende påpeger, så er verden fyldt med gode og kreative ideer. Men vi er nødt til at anerkende de ideer vi allerede har og have modet til at dele dem, som er værd at dele. Men endnu vigtigere, så har vi brug for andre mennesker til at sprede ideerne videre.