Empatisk STU

Christian Bason, innovationschef og leder af Mindlab i København, skrev i januar en artikel, der blev bragt i Mandag Morgen, under titlen !Empati er det nye sort

I artiklens indledning gengives, at dronningen under sin nytårstale påpegede, at stigende effektivitet ikke lader sig gøre uden evnen til at leve sig ind i andre menneskers situation. Og det er Christian Basons pointe i artiklen, at øget effektivitet netop ikke opnås gennem ”knaldhårde” analyser, men derimod gennem empati og indsigt i menneskers faktiske oplevelser, motivation, adfærd og behov.

Som eksempel bruger Christian Bason Selsmoseskolen i Høje Taastrup, der for nyligt vandt KL’s innovationspris. Prisen vandt de, fordi de på trods af, at ca. 95% af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk, har skabt imponerende resultater. Og disse resultater skyldes ikke efterstræbelse på målbare testresultater, men derimod en helhedsorienteres tilgang til elevernes udvikling.

Selsmoseskolen adskiller sig dermed fra den samfundsmæssigt tendens, hvor der de seneste år har været et stadigt stigende fokus på mål, styring og resultatorientering. Uddannelserne er blevet gjort sammenlignelige på tværs af landegrænser og skolefagligheden føres frem under løftet fane. Og vi kan da alle hurtigt blive enige om, at gode karakterer, flotte resultater og opnåede mål, er efterstræbelsesværdige komponenter.

Problemet med udviklingen er, at der alt for sjældent stilles spørgsmålstegn til, om det er den rigtige (den eneste eller den bedste) proces til at opnå gode resultater.

For igen at vende tilbage til Selsmoseskolen – hvad var det så, det skabte de imponerende resultater? Christian Bason peger på, at nøglen til forandringen netop er skolens erkendelse af, at elevernes trivsel og glæde kommer før deres faglige læring. Det handler om at vende det dominerende læringssyn på hovedet og også tænke læring uden for de traditionelle skolefags rammer. Og netop denne tankegang fører mig videre til mit egentlige afsæt.

Jeg er i øjeblikket tilknyttet virksomheden Empata, som blandt andet tilbyder særlig tilrettelagt undervisning (STU), hvor jeg er i gang med at lave en antropologisk undersøgelse. Empatas personale arbejder dagligt med elever, som har oplevet store nederlag i relation til skole og undervisning. En stor del af eleverne på Empata, kommer med så dårlige skoleerfaringer, at alene tanken om undervisning giver dem svedige håndflader. Dette er ikke unikt for Empata, men ses i mange STU tilbud. Det unikke ligger i måden, hvorpå Empatas personale håndterer praksis. For hvordan skaber man motivationen for at lære, hos elever, som ikke ønsker at lære? Empatas forslag lyder på, at man arbejder med erfaringsændring og ændring af elevernes mindset. De dårlige erfaringer skal erstattes med nye. Eleverne skal med andre ord, lære at lære. Og denne proces hviler på lyst.

Empatas undervisere har, på godt og ondt valgt at tage konsekvensen af de unges situation og arbejder ud fra et helhedsorienteres syn på den unge. De unge arbejder ud fra deres lyst, der er ingen tvungen socialisering og alle de pædagogiske indsatser tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelser, motivation og behov. En situation, som langt fra er kendetegnet for alle ungdomsuddannelser.

Dette betyder på ingen måde, at der ikke er faglighed til stede. Det er bare ikke den sædvanlige, målbare skolefaglighed, som (nødvendigvist) er på skemaet, men derimod en fagfaglighed, som tager udgangspunkt i de unges interesser. Begrundelsen for denne tilgang ligger blandt andet i en erkendelse af, at succes på et område skaber succes på andre områder. Personalet er derfor ikke bange for at lade eleverne forfølge deres interesser – for undervejs inddrages forskellige typer af læring og undervisning, som styrker elevernes interesser og bidrager til deres udvikling. Elevernes interesser behandles som mål for deres læring og deres interesser kommer i kraft heraf også til at fungere som middel til læring. Det er et mål, som undervejs skaber en god proces.

Skolens undervisere arbejder på den måde dagligt med at ændre elevernes dårlige erfaringer. De arbejder på at erstatte elevernes negative oplevelser forbundet med undervisning med nye, mere konstruktive oplevelser, hvor læring såvel som undervisning bidrager til en udvikling, som eleverne selv er med til at definere. Trivsel og glæde spiller en afgørende rolle i denne proces.

Er det så det hele? Nej. For hele måden at drive skolen på, opretholdes gennem faglige overvejelser, pædagogiske metoder, engagerede medarbejdere og især en stærk og helt unik kultur. Empatas personale arbejder ud fra flere teoretisk forankrede ideer og en af deres vigtigste og stærkeste forcer, er deres evne til konstant at reflektere over praksis. Både i forhold til deres egen praksis og elevernes udvikling.

Umiddelbart lyder det måske banalt og ikke særligt banebrydende. Undersøgelser af praksis viser imidlertid, at der netop er de bløde værdier, som volder mange – både mennesker, institutioner og virksomheder store problemer. For igen at vende tilbage til starten af artiklen så var udgangspunktet, at effektivitet skabes gennem empati. I forhold til Empatas pædagogik er der ingen tvivl om, at det netop er cocktailen af bløde værdier, høj faglighed, refleksion og en empatisk tilgang, som bidrager til de unges udvikling og skaber øget livskvalitet. Det kræver empati og indlevelse – og det er det, som skaber udvikling og forandring til gavn for alle. Eller som Christian Bason slutter af med i sin artikel, så tegner empati til at blive det store hit i velfærdsdebatten 2013.