Begrebet kultur, er et begreb, med mange betydninger og mange forståelser. Begrebet forbindes af mange med eksotiske civilisationer med særegne kulturer. Dette peger i retningen af en forståelse af kultur som bundet og afgrænset til et bestemt område. Man kan her sige, at jo større den geografiske afstand er, jo tydeligere er forskellen. I en mere snæver forståelse af kultur er der ofte tale om teater, kunst, litteratur, film, musik mm. og der skelnes normalt mellem finkultur og massekultur.

I antropologisk forstand ses kultur som et mere omfattende begreb. Hvor natur kendetegnes med universelle egenskaber er kultur tillærte og skabte egenskaber. Kultur kan sammenfattes som det vi tillærer os af forskellige tanker, kundskaber, færdigheder og bliver derfor afgørende for den måde, vi opfatter, føler og reagerer på. Det første egentlige forsøg på at lave en definition af kultur kom tilbage i 1870 fra antropologen Edward Burnett Taylor.

”Kultur eller civilisation er i sin videste etnografiske betydning, den komplekse helhed, som inkluderer viden, tro, kunst, moral, lov, skik og alle andre evner og vaner, som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet”

Siden har mange forsøgt at lave forskellige definitioner af begrebet, men alle har de stort set det tilfælles, at de enten har Taylor som afsæt eller kan genfindes i Taylors definition.

Begrebet kultur er i vid udstrækning præget af en lang række modsætningsforhold, som på forskellige måder er med til at danne et billede af et begreb, som ikke bare lader sig indfange. Begrebet er ofte forbundet med hverdagslivet men samtidig bruges det ideologisk. Det er et begreb, som begrænser samtidig med at det beriger og udvider, det stiller spørgsmål men kommer også med svar og det kan være samlende mens det på samme tid kan være årsag til splittelse. Begrebets dualistiske forhold understeger kultur som en størrelse, der er dynamisk og under konstant udvikling, hvilket netop gør begrebets betydning svær at indfange.

Der er en tendens til, at der fokuseres på forskelle, fordi det er her, kulturen bliver tydelig. Men det er ligeledes i mødet med noget nyt – en anderledes kultur, at forandringerne sker.

Det ligger til den menneskelige natur at orientere sig mod andre. Og netop denne orientering danner grundlaget for kultur.

Nogle vil endda hævde, at kultur er en kvalitet ved det menneskelige:

”Kulturen er som et træ, et eventyrligt træ, hvor hver gren er formet forskelligt fra sin nabo, hver blomst har sin egen farve og duft, hver frugt har sin særlige sødme. Denne rigdom og fylde er groet naturligt frem. Hver kultur og hvert folk har sit særpræg; men grenene er alle skud på den samme stamme og næres af de samme safter. Skæres grenene over og skilles fra stammen, visner blomsterne” Kaj Birket-Smith, 1966